Nei til islam: Mot en hardere hverdag i Weekendavisen

Hvem har vel ikke noen gang tenkt og sagt: Var det ikke akkurat det jeg sa? Dette har jeg jo sett og sagt før?

Vel, jeg har sagt det gjentatte ganger, i frykt for å dumme meg ut for meg selv. Men så viser det seg alt til tross at jeg har hatt rett hele tiden – i hvert på vesentlige punkter, sett i et helhetsbilde tegnet med et visst temperament. Mitt temperament.

Det jeg visstnok ikke har sett og sagt før, men som må gjentas, er at muslimer slett ikke trenger å danne partier, selv om det kan være praktisk for dem å gjøre det, strategisk.

Nei, islam er i seg selv et politisk parti med formelt fundament i islam proper, dvs i alle deres hellige skrifter, med alle islams evige, guddommelige og ikke negotiable, uforanderlige forordninger, forbud og påbud, og tillatelser og ikke-tillatelser. Puh, dette er tungt … antall besøkende her på bloggen har avtatt betraktelig i det siste, og jeg forstår hvorfor … Jeg kommer tilbake til en artikkel om dette i Weekendavisen for noen dager siden under. Og man kunne spørre: Er det endelig noen som tør å si noe og se noe – også i toneangivende aviser? I norske aviser ville kronikken neppe fått plass.

Men: Det er faktisk islam som bestemmer over muslimene, det er islam som gjør muslimene til muslimer. Skulle de da ikke utgjøre ett stort politisk parti, hvis det er klart at islam ikke kan være islam hvis islam skulle være ikke-politisk ters igjennom?

Det vil alltid finnes muslimer som forstår islam politisk og noen politikere, både ikkemuslimske politikere og muslimske politikere, vil se selve islam som et for dem kjærkomment verktøy de kan bruke helt kynisk nettopp politisk, for alle penga, så å si.

Er det mulig å si og se noe annet? Jeg minner om da bolsjevikene – et ord som betyr flertallet – i virkeligheten var i sterkt mindretall før den kommunistiske revolusjon i Russland. Og ingen kan si at kommunistene ikke utgjorde et politisk parti. Ja, et demokrati forutsetter at samfunnet faktisk kan overtas av et lite mindretall, som vokser, ikke bare i antall, men også i «stille» oppslutning.

Og ingen vil vel benekte at ”kommunismens hellig skrifter” ga en klar og utvetydig hjemmel for makt- og voldsbruk?

Se her hva den syriske poeten Adonis, som selv er muslim, sier om «aktuell islam»:

«Islam har omgjort seksualiteten og islamisert kvinneligheten. … «Det vi har igjen av religionen i dag, er ikke annet enn en drapsmaskin. Daesh flagger med denne forvandlingen av guddommen til en maskin som dreper. … «man blir rasende og opprørt av det. Uvitenhet, grusomhet, obskurantisme … Halshugge, buksprette kvinner, voldta, plyndre … Slike gjerninger undertegner menneskelighetens død. Muslimene på sin side sier ingenting om denne virkeligheten. Nå og da høres en stemme her eller der. Men det finnes ikke noe skikkelig opprør.» …

«Islams fremgang kom fra krigsbytte. Islam gikk inn for vold … fra begynnelsen av.»

«Muslimen ser verden gjennom det islamske bildet, som er gammelt og lukket». …

«Det å bedrive tenkning i det arabiske samfunnet, er det samme som å erklære krig mot samfunnet».

… «Islam tvang seg på andre folk med makt; det ble en historie om erobringer. … Så volden i islam går hånd i hånd med utbredelsen.» «(Koranen) er en ekstremt voldelig tekst. (…) vi finner ikke et eneste vers som innbyr til tenkning, eller et vers om fordelene ved å bruke fornuften eller åndsevnene sine i betydning av skapende åndsevner».

«Man kan trygt si at volden er iboende i islam». …

Og vipps, så har du et helt nytt system, med demokratisk velsignelse, spesielt en muslimsk velsignelse. (For her dreier det vel så mye om ubesudlede maktmennesker mer enn bare «fromme» og ensidig snille mennesker).

Det gjenstår imidlertid å se. Jeg tror de muslimene som er villig til å bruke islam instrumentelt, kan ha god grunn til optimisme. De vil uten problemer betrakte islam som politikk og islam i hele sin bredde og dybde nettopp som ett stort parti, ja, faktisk er verdensvidt parti hvis eksplisitte mål jo er den universelle umma, det store islamske samfunn av hellige, på deres premisser. Jeg skjønner ikke at noen kan være så sløv eller så lite modig at man ikke fatter dette fundamentale poenget.

Det er dette våre folk og våre politikere altså ikke helt greier å forstå, fordi de mer enn bare litt sannsynlig kan ha «interesse» av ikke å forstå det. Hadde de satt islam i «epoche», vill de ha sett det, men det er det de ikke tør å gjøre, nemlig å ta islam og de hellige tekstene på ordet, og på alvor. Man kan godt si at mye av det politiske og kulturelle landskapet i dagens Norge lider av vrangforestillinger, alt i godhetens navn og fordi man alltid opplever seg selv – ofte i den mest frekke selvgodhet - som stadig mer snille fordi de tar parti for de svake, selv om de ikke er svake og selv om de svake ikke ber om hjelp fra posørene. https://neitilislam.blogspot.com/2020/01/johannes-morken-og-morten-horn-revisited.html

Posørene er de som konsekvent, kronisk og urokkelig oppfatter seg selv som «gode, velbehagelige og fullkomne» og som er overbevist om de makter å inkarnere disse platoniske størrelsene både i og med seg selv, og alle andre de så sisyfosisk iherdig og pågående forsøker å omvende. Ofte med store blå øyne.

En slik strategi dømmer imidlertid seg selv – og alle oss andre, muslim som ikke muslim, demokrat som totalitær ikkedemokrat - til fortapelse. Snakk gjerne om en kollektiv sadomasochisme, for å bruke termer som mange virtue-signalling og naive mennesker mener er utgått på dato).

Mange, svært mange muslimer er enig med meg, og tar faktisk avstand fra det meste av de avskyeligheter som finnes i f eks Koranen. Muslimer er faktisk oftere mer enige med meg når jeg kritiserer islam, enn med de ikke-muslimene som ikke tør å kritisere islam overhodet.

Det gir et visst håp, men det henger i et tynt snøre.

Hamad Abdel-Samad forteller i sin bok: Den islamske fascismen, (document forlag, 2015):

Jeg skulle drepes! Men det hersket uenighet om hvordan det skulle skje, og om hvem som skulle besørge min død. En sa at man burde gi meg muligheten til å vise anger og vende tilbake til islam. Først hvis jeg avviste dette, skulle jeg drepes. En professor fra det velrenommerte al-Azhar-universitetet, så vel som lederen for terrorbevegelsen al-Jama’ah al-Islamiyah, krevde min øyeblikkelige død. Fordi jeg også hadde fornærmet profeten, hjalp ingen anger, og noen offisiell kunngjøring av at jeg var et fritt mål for nedskyting var heller ikke nødvendig. Til støtte for dette nevnte den universitetslærde en historie fra Muhammeds liv: Profeten oppdaget en gang en myrdet kvinne foran moskeen sin. Han spurte de bedende om hvem som hadde drept henne. En blind mann reiste seg og sa: «Jeg har drept henne, Guds profet! Hun er min slavinne. Jeg har to barn med henne, og de er som to perler. Men i går fornærmet hun deg, Guds profet! Jeg oppfordret henne til ikke å snakke stygt om deg mer, men hun gjentok det hun hadde sagt. Det kunne jeg ikke tåle, og derfor slo jeg henne i hjel.» Da sa Muhammed: «Dere er mine vitner på at denne kvinnens blod er utgytt med rette!»

Denne historien blir fortsatt sitert når islamister har behov for å rettferdiggjøre hvorfor det etter deres oppfatning er legitimt å straffe en person som har fornærmet profeten – på stedet, uten rettergang eller mulighet til forsvar.

For den med god tid, hjertevarm nysgjerrighet nok og et dypere behov for noe dypere, se:

https://neitilislam.blogspot.com/2019/07/synden-og-syndene.html

Weekendavisen hadde altså for få dager siden en kronikk om dette temaet. Det forundre meg at ingen har sett og kommentert dette før, (selv om prisverdige har vært gjort fra flere hold hele tiden de siste 40 år).

Her følger kortversjonen av kronikken med ledsagende linker til posteringer, her på bloggen, som berører og i høyeste grad angår «saken selv»:

Islam på stemmesedlen, Weekendavisen 23. oktober 2021: debat@berlingske.dk

Politiske skillelinjer bestemmer et lands partisystem. Det var konklusionen hos politologerne Seymour Lipset og Stein Rokkan i deres berømte studie af vesteuropæisk politik fra 1967. …

… indvandringen, som har skabt tektoniske skift i det europæiske partisystem og afgjort utallige valg i Europa. …

Indvandrerpartiet Denk, der i daglig tale kaldes et muslimsk politisk parti, har som det første af sin art fået indvalgt tre medlemmer i det hollandske parlament .

… Indvandringen fra den muslimske verden har forvandlet de vesteuropæiske landes befolkningssammensætning.

I 2016 udgjorde muslimerne mellem fem og ni procent af befolkningerne … Tallet ventes at stige markant de kommende år på grund af muslimernes høje fødselstal og fortsat indvandring fra Mellemøsten. … andelen af muslimer vil ved fortsat indvandring – familiesammenføring, arbejdstilladelser etc. – men uden yderligere asyltilstrømning stige til mellem ti og 20 procent i 2050.

Fortsætter asyltilstrømningen også, vil andelen af muslimer stige til mellem 15 og 30 procent i 2050. I begge tilfælde er Sverige landet med den højeste andel af muslimer; henholdsvis 20 og 30 procent i 2050.

… hvad vil den muslimske indvandring vil betyde politisk? Adskiller muslimernes politiske holdninger sig markant fra de øvrige europæeres? Opstår der så at sige nye skillelinjer … ?

… den hollandske samfundsforsker Ruud Koopmans forklarer at de muslimske vælgere er markant mere socialkonservative end de øvrige europæere … modstand mod homoseksuelles rettigheder, retten til abort og lignende progressive dagsordener. …. muslimene er i i langt højere grad religiøst fundamentalistiske …

»To tredjedele af de europæiske muslimer finder religiøse regler vigtigere end landets love. Tre fjerdedele mener at der kun er én legitim fortolkning af Koranen. Det er klare tegn på islamisk fundamentalisme …. Og det kan med tiden komme til udtryk politisk – især på lokalt og regionalt niveau … Koopmans bemærker, at de europæiske muslimers fundamentalisme er »nogenlunde på højde med muslimerne i Mellemøsten«. Og den aftager ikke »mærkbart hos anden generation«.

Knæfald for imamer

Indtil nu har det stigende antal muslimske vælgere først og fremmest påvirket de etablerede europæiske partier – og i særdeleshed dem på venstrefløjen …

Professor Rafaela Dancygier … har analyseret tusindvis af valgkampagner i flere hundrede europæiske byer for at forstå … forskningen hennes viser, at partierne forfølger to forskellige strategier, afhængigt af den muslimske vælgergruppes størrelse og betydning.

»Symbolsk inklusion er det første skridt for partierne – ikke mindst dem på venstrefløjen. De opstiller progressive og feministiske muslimer, der signalerer assimilation og afstand fra indvandrernes patriarkalske normer. På den måde appellerer de til deres politisk korrekte kernevælgere, mens de samtidig signalerer interesse for den muslimske vælgergruppe qua deres muslimske kandidater,« siger Dancygier til Weekendavisen.

Men: De muslimske vælgere bliver med tiden immune over for symbolske markeringer af politisk repræsentation. Ja, det vækker endda modvilje. … Og derfor skifter partierne også strategi, når den muslimske vælgergruppe bliver afgørende for valgene. Så overgår de til vælgerbaseret inklusion, som hun kalder det.

»I London, Bruxelles, Rotterdam, … vindes valgene i dag ved aktivt at tiltrække muslimske vælgere. Det gør partierne ved at tækkes klanledere og imamer. Hvis de anbefaler en kandidat, stemmer hele klanen eller moskeen på kandidaten – ofte via brevstemmer, der udfyldes af familiernes overhoved.«

… Dancygier nævner en episode fra Birmingham i 2015, hvor det britiske arbejderparti Labour af hensyn til muslimske ledere tillod kønsopdeling ved et stort vælgerarrangement. …

Problemet er, at kulturelle kompromiser er kompromitterende. Enten tillader man muslimske bønnekald. Eller også gør man ikke. Der ingen mellemvej.

… konservative muslimer får indflydelse på partiernes politik i de europæiske storbyer. Forskning dokumenterer desuden, at partiernes andel af kvindelige kandidater falder dramatisk. Imamerne og klanlederne saboterer systematisk kvinders opstilling,« siger hun. »Partiledelserne accepterer det stiltiende.«

Islamistiske partier:

Et af de store spørgsmål i europæisk politik er, om de etablerede partier i fremtiden kan fastholde de muslimske vælgere? Eller om muslimerne med tiden vil støtte deres egne partier?

Kommentar: Veldig godt såpørsmål, som burde ha vært stilt av fler for lenge siden. Før det var for sent.

… Overalt på kontinentet trænger problemstillingen sig på. Indvandrerpartier og islamistiske partier er allerede trådt ind på den politiske scene … hvor muslimerne udgør en betydelig andel af vælgerne. Eksempelvis det belgiske parti ISLAM, der vil implementere islamisk lov i Belgien. Partiet opnåede valg på lokalt plan i Anderlecht og Molenbeek i 2012 … Men: Hvis man skal tro professor i statskundskab Robert Ford fra Manchester University, der er ekspert, var partiets manglende succes ikke spor tilfældig, men symptomatisk for de nye partiers skæbne – foreløbig.

»De muslimske ledere kan indtil videre opnå større indflydelse gennem de etablerede partier end via deres egne,« siger han til Weekendavisen.

Den vurdering deler professor Rafaela Dancygier. Hun understreger imidlertid, at meget afhænger af, hvorvidt de etablerede partier fortsat vil vinde ved at tiltrække muslimske vælgere.… et dilemma. Jo mere de tækkes muslimske klanledere og imamer, jo mere kompromitterer de deres egen politik.

… »Muslimernes politiske forståelse er primært klanbaseret, klientelistisk og uideologisk, hvilket gør dem svære at forene i et parti.«

Kommentar: Dette stemmer nok på en prikk, men hvor lenge vil det vare? Det kommer an på hvor store krisene vil bli og på bevisstheten på venstresiden, inkludert Høyre etc. Wer damned if we do and damned if we don’t.

… Netop dén udvikling var afgørende for etableringen af indvandrerpartiet Denk i Holland. Partiet blev stiftet i 2014 af tyrkiske parlamentsmedlemmer fra det hollandske socialdemokrati PvdA, der var utilfredse med linjen i integrationspolitikken.

Sidenhen har Denk opnået valg til parlamentet med omkring to procent af de samlede stemmer, men med op til 40 procent af stemmerne i indvandringstunge valgdistrikter i de store byer som Amsterdam.

»Denk er et eksempel på, hvordan indvandrerpartier eller islamistiske partier på sigt vil kunne klare sig i et land som Danmark,« understreger Dancygier. En vurdering, som deles af Ford. Han forventer, at de nye politiske skillelinjer fremover vil skabe endnu mere splittelse i europæisk politik og styrke identitetspolitikken yderligere.

»Problemet er, at kulturelle kompromiser er kompromitterende. Enten tillader man muslimske bønnekald. Eller også gør man ikke. Der er ingen mellemvej.«

https://neitilislam.blogspot.com/2020/05/om-det-begredelige-europaradet-kairo.html

https://neitilislam.blogspot.com/2014/02/muslimer-mot-jihad-for-kuffar.html

https://neitilislam.blogspot.com/2015/08/sosialkonomiske-teser-om-den-tragiske.html

En viss viktig revisjone og et supplement til ovenstånde link her:

https://neitilislam.blogspot.com/2018/11/sosialkonomiske-teser-om-godhet.html

Om makt og media og pave Gregor – leviathan:

https://neitilislam.blogspot.com/2020/10/hadia-tajik-knuser-morken-og-horn.html

Muslimsk reklame for Jesus:

https://neitilislam.blogspot.com/2012/11/samme-gud-samme-vei-samme-utgang_1.html

Tror du ikke på Jesus, tror du ikke på Gud:

https://neitilislam.blogspot.com/2020/04/tror-du-ikke-pa-jesus-tro-du-ikke-pa.html

https://neitilislam.blogspot.com/2018/09/tankeforutsetninger-og-det-juridico.html

https://neitilislam.blogspot.com/2015/01/essens-agens-og-er-religionsdialog.html

Se denne: She’s in danger … Europa:

Den berømte fundamentalistiske islam-ideologen Mawlana Abdu-l-Ala Mawdudi (som virket i Pakistan til sin død høsten 1979) uttrykte det i sin bok Fundamentals of islam i 1975: «Hvis dere vil leve som muslimer, lev som et enhetlig parti … og etter at partiet deres har blitt dannet, vil dere ikke kunne leve som muslimer hvis dere forlater partiet».

https://neitilislam.blogspot.com/2016/12/she-is-in-danger-she-is-not-dangerous.html

Salomon og Maqdise, ber muslimer skrive under på en samfunnskontrakt: :

https://neitilislam.blogspot.com/2010/11/den-trojanske-hest.html

http://neitilislam.blogspot.com/2016/11/hodne-saken-er-islam-et-politisk-parti.html

https://neitilislam.blogspot.com/2019/06/den-store-undergravende-puerilisering.html

https://neitilislam.blogspot.com/2020/05/merete-hodne-og-bayan-med-nytt-navn-og.html

Er islam en religion?

https://neitilislam.blogspot.com/2016/10/hodne-saken-er-islam-en-religion.html

https://neitilislam.blogspot.com/2015/01/om-hvorfor-det-gar-sa-galt-om-islam-og.html

http://neitilislam.blogspot.com/2019/02/det-nye-viet-et-vi-av-tilskuere-og.html

http://neitilislam.blogspot.com/2018/07/mer-om-hypermagi-emosjoner-flelser-spor.html

http://neitilislam.blogspot.com/2018/12/ytterligere-klargjring-av-hypermagi-og.html