Den feige kong "Meg"

HRS bringer 24.05.15 en rapport - se her -   om «Islam for måneden april i å».

Den er verdt å lese og etter man har lest den, kan med sette seg ned i dvale- eller meditasjonsmodus noen minutter og se for seg følgende landskap, fra en svunnen tid, som snart kan være fremtid:

Hadde jeg vært keiser eller konge over Europa for en dag i morgen, og hadde jeg mottatt en rapport fra en urolig og, for mange betraktet, altfor nervøs forsvarsminister om Rikets tilstand, og hadde vi befunnet oss på morgenmøtet med Regjerningen fredag, som vanlig, hadde jeg først sett meg rundt, for å lodde stemningen blant de høye herrer, men uten å kunne spore eller finne noen støtte for det jeg innerst inne tenkte, på de ytre ansiktsfoldene deres å dømme, på grunnlag av alle de begivenheter som hadde skjedd den siste måneden, og som jeg var fullt bevisst, fordi jeg hadde satt meg godt inn i disse sakene, nettopp med tanke på fremtiden, hadde jeg sukket – fullt klar over historiens dom over meg - og sagt:

-Ærede forsvarsminister, dette er da ikke noe å ta på vei for!

Og etter en liten nærmest gråtkvalt pause, ville jeg ha fortsatt med dirrende stemme, liksom for å understreke at den er god som kan være sentimental uten slingringsmonn og dessuten en vellykket hykler i hele hoffets øyne.

Jeg ville ha sagt, fordi jeg var tvunget til det og ikke hadde noe valg, følgende:

- Se hvor få mennesker det er som er blitt drept i denne krigen i vårt land, en krig som altså ikke eksisterer, og se hvor relativt lave tapstall vi kan vente oss fremover, i denne krigen, som altså ikke eksisterer. Faren er oppskrudd og har ingenting med virkeligheten å gjøre. Et samfunn kan ikke defineres som under angrep før det står oppmarsjert en stor hær utenfor bymurene og som vifter med bannere og flyers med krav og ønske at vi skal overgi oss, eller dø, helst uten sverdslag.

En slik situasjon foreligger så vidt jeg kan se ikke i dag, ikke i det hele tatt. De aller, aller fleste, som anser oss som fiender, befinner jo seg nå innenfor bymurene, de bærer ikke våpen, de arbeider, spiser, elsker, skiter og dør sin naturlige død, akkurat som alle oss andre, og mer er det vel i grunnen ikke å si om saken. Deres gruppe utgjør endog ikke over 5 - 6 % av borgerne!
Vårt land har aldri vært bedre å oppholde seg i, alle er mette og alle lever i godt håp om en fredelig morgendag. Helsesektoren går godt, fiskeriene likeså, bøndene og deres ordførere høster i stort monn og mer enn noen sinne, advokatene har aldri tjent så godt, industrien går for fullt, skolene fylles av kunnskapshungrige og føyelige elever, og statskassen fylles opp mer og mer for hver dag, - så hvorfor skulle vi forstyrre idyllen?
Riktig nok ligger en milliard av våre nye landsmenn nå i krig med hverandre rundt omkring i verden, de dreper hverandre for fote, og noen av dem skyr ingenting for å få lov til å dø en ærefull død for selve saken, dvs for selve saken deres. Men hva angår - egentlig – dette oss? Deres brødre i deres hjemland ligger nede, de er splittet, svake, de kan ikke måle seg med oss, hvis det verst tenkelige …  Men egentlig er de ikke våre fiender, de er ikke fiender av oss, så derfor kan ikke vi være fiender av dem, eller deres fiender. Det er jo logisk, ikke sant, her minister? Eller ser du det ikke? Fatter du ikke … ?

Litt dirrende i stemmen, for å understreke hvor moralsk prektig jeg var, og hvor retthaversk situasjonen tillot meg å opptre, ville jeg ha fortsatt med dirrende pekefinger mot forsvarsministeren:

-Din uro bygger dermed på falske premisser, på en slag farlig fobi, på unødvendig angst, det vi si, på et potensiale som potensielt kan medføre fare og til slutt eksplodere i vold, siden alle vet at ikke skal krenke noen, bare fordi vi tror vi er så mye bedre enn andre menneske.  Se hvor siviliserte vi er, liksom! Hvem skulle vel ønske å ta knekken på oss? Se hvor få i fiendens rekker det er som virkelig ønsker å overvinne, undergrave eller knuse oss!

Hvilken interesse skulle de vel ha for å ville det, når det jo er nettopp her hos oss at de virkelig kan føle seg trygge for sine indre fiender og hvor de kan hente ut den inntekt og de verdier de jo tross alt har rett på og som vi allerede på forhånd og på lovlig vis har bevilget dem?

Se heller på hvor svake de er, hvor uheldige de har vært som har vokst opp under diktatur og forfølgelse – til og med fra sine egne trosbrødre - og syns heller synd på dem enn å angripe dem og forakte dem med denne rapporten.

- Du har sparken.

Regjeringkollegiet ser nå på meg med nikkende og fornøyde hoder mens de stirrer ned i papirbunkene sine  foran dem på bordet. De lar meg fortsette:

- Og du vet hvorfor! De er jo ikke i stand til å organisere seg i større grad, de har ingen hær, de har ikke noe offentlig forsvarsbudsjett, de har ingen godt organiserte øvelsesleire, de har ingen store våpenarsenal- hvis våpen i det hele tatt  - og det fins bare noen ytterst få halvgale aggressorer blant dem som kan finne på å stelle i stand et større og organisert opprør, noe som er utenkelig, de opererer for det meste bare i små grupper uten tilknytning til overordnet myndighet innad og blant sine egne. De er ikke organisert. De kommer bare sammen når deres religion befaler det. De tilber, slik vi alle nå ser det, bortsett fra deg, minister,  den samme gud, deres tro betyr fred, den hjelper dem som vår tro hjelper oss.

De må regnes for å bidra til mindre skade og ulempe for oss enn til de fordelene de bringe med seg og som de skaper, sett i det store og hele, og i det store regnskapet hvor alt det de tross alt bidrar med trekkes inn over skatteseddelen og i produksjonslivet, selv om de – foreløpig - bidrar i mindre utstrekning enn våre egne borgere.

Vi ha, kort sagt, ingen ting å frykte, annet enn frykten selv, en frykt som er oppkonstruert av media og et fåtall infantile professorer på de humanistiske avdelingene på universitetene og et lite ubetydelig mindretall blant klerkene og de geistlige.

Nei, herr minister, vi har ingenting frykte, snarere tvert imot. Vi skal være glade for at det store flertall blant dem ikke vil angripe oss på en bredere og mer systematisert front enn de gjør, akkurat nå, med fredelige middel, til og med.

Vi skal sette pris på at de fromme og utdannede blant dem forsøker å hisse ned ekstremistene i egne rekker. Vi skal støtte dem i dette arbeidet, ikke kritisere eller angripe dem for å ha baktanker eller for å jobbe i skjul på lang sikt. Vi skal ikke ha konspirasjonsteorier. Vi skal ta dem på ordet, og når de sier fred, så skal de få det. Det er ikke vi som skal fremstå som «agressores». På mange måter tilhører de en sivilisasjon som er kommet lenger enn vi har kommet. De har bidratt med til vitenskap enn oss. De har hersket over større områder enn vi noen gang har gjort. De holder seg edru.

Vi har forsikringer om at dette vil ordne seg, hvis vi bare gir dem litt mer tid og hvis vi bare gjør alt vi kan for at de ikke skal havne enda lenger ned i fattigdom og fortvilelse enn de nå engang allerede er.

Og blant politikere flest, ja, det store flertallet av dem, fortelles det og forsikres det jo nå i tydelig tale at dette jo er en ønsket utvikling, og at vi er moralsk forpliktet på den og at hvis vi ikke forfordeler disse trengende innflyttere blant oss en stund, på vår egne bekostning, ja, da vil vi bli oppfattet som grusomme og gjerrige av en hel verden rundt oss. Og det kan vi ikke ha på oss, eller?

Akkurat her tar jeg meg en pause, ser min minister inn i øynene med store våte øyne før jeg fortsetter, etter å ha nippet til morgenvinen, liksom for å understreke hvor sikker jeg er på saken, og hvor godt underbygd alt jeg sier er, og kommer til å bli.

- Du lurer vel på om jeg mener alvor, nå, minister? Og at jeg ikke vil sparke deg like vel? Ah, ha, da tar du skammelig feil. Jeg ikke bare vil, jeg må og vil sparke deg. Og slik er det bare. Vi kan ikke fremstå som intolerante her på bjerget, det ville være helt utålelig, ja, utenkelig.

Nei til islam legger her til en tilleggsrapport som vi tillater oss å ta fra et dansk nettsted og som ble utarbeider for snart femten år siden, og som derfor ikke er helt ajour. Men sett i sammenheng med den rapporten fra Kern som HRS som kommer med, vil rapporten forhåpentlig kunne bidra til å supplere bildet med en mer tidstypisk tone, som tatt ut av en slottsfortelling fra fordums dage:

1979 Den islamiske revolution i Iran. Iran erklæres for islamisk stat.

Sharialoven indføres. Uislamisk kultur forbydes. Mange forfattere, digtere, filosoffer, kristne og politikere dømmes til døden eller dræbes uden videre.

1980 Tyrkiske Mille Görus tilhængere stormer efter fredagsbønnen ud af Mevlana moskeen i Berlin og dræber en lærer ved navn Celalettin Kestim, som står udenfor moskeen og deler kritiske flyveblade ud.

1985 Den nye islamiske statschef Numeiri og lederen af islam i Sudan, den berømte fundamentalistiske teolog Hassan al-Turabi, dømmer den næsten 80-årige reformteolog Mahmoud Muhammad Taha til døden.

1985 Den moderate Sheik Sobhi Salah dømmes til døden og myrdes af Hizballah i Beirut (Libanon).

1988 Udryddelsen af de sidste armeniere i den asserbetjanske industriby Sumagait. Mange hundrede myrdes.

1988 Mordet på de to libanesiske filosoffer Mahdi Amal og Hassine Mroua.

1989 Godt 2000 muslimer i København går i demonstration og kræver forfatteren Salman Rushdi henrettet.

1989 Nagib Mahfuz , der er den eneste muslimske forfatter, som har modtaget Nobels litteraturpris trues med at blive myrdet, fordi han går imod, at forfatteren Salman Rushdi skal dræbes.

17.9.1989 Københavns kommune følger nu islamiske renhedskikke for madpakkeordningen til skolebørnene. Kødet skal velsignes i Allahs navn og hallalslagtes. Svinekød etc. forbydes som uren føde. Siden følger Odense kommune efter.

1990 og fremover sker der bogbrændinger i flere europæiske byer mod såkaldte uislamiske forfattere, især vendt mod Salman Rushdi.

1992 Mordet på den islamkritiske ægyptiske forfatter Farug Foda.

1992 Henrettelse af den saudiarabiske digter Sadok Abdel Karim Mellah under anklage for blasfemi.

1992 Mordet på den iranske kunstner Freydoun Farokzad i Bonn (Tyskland).

1993 Mordet på den kendte og islamkritiske journalist Ugur Mumcu ved Istanbulavisen Cumhuriyet (Republikken). Han sprænges i stumper og stykker med en bilbombe.

1993 Mordene på den berberdigteren og forfatteren Tahar Djaout samt mordet på digteren og sociologiprofessoren Youssuf Sebti.

1993 Mordet på den algeriske digter og fattiglæge Laabi Flici.

2.juli 1993 Mordet på 37 forfattere, kvinder og børn i Tyrkiet. De dræbes og brændes ihjel af en folkemængde, som bliver dirigeret af imanerne og byens borgmester, som alle tilhører det islamiske Refaparti, Mille Görüs, som også står stærkt i flere vestlige lande, især Tyskland og Danmark.

11.oktober 1993 Mordforsøget på den norske forlægger William Nygaard for hans medvirken ved udgivelsen af Nobelpristageren Salman Rushdis bog i Norge.

1994 den kvindelige forfatter Taslima Nasrin bliver overfaldet for sine bøger, som er et forsvar for kvinder i de islamiske samfund. Hun fængsles 1994 i Bangladesh. Ved besøget af sin syge mor nogle år senere, må hun gå under jorden.

1995 (dato usikker)Abdullah al-Adahl og hans bibliotekar myrdes i Bryssel, bl.a. fordi de har købt Salman Rushdis bog.

1996 Forsøg på sprængning af flere jødiske indretninger og synagoger i Europa. Belgisk politi beslaglægger store mængder sprængstof.

1994 Skoleinspektør Freddy Gregersen og 2 lærere går i protest mod de rystende forhold de Lykkeskolen I Århus. "Børnene lærer had og foragt mod danskere", danskbøger klippes i bittesmå stykker, pigerne skal gå i lange kjoler og med tørklæder ellers smides de ud".

1996 og følgende år. Bombeanslag mod flere jødiske synagoger i Frankrig i Tyskland. Højrefløjen anklages, men det viser sig at være muslimske organisationer.

1997 Avisafbrænding vendt mod Ekstrabladets kritiske holdning til indvandringen. Avisafbrændingen arrangeres især af islamiske kredse i Danmark.

1997 Børnebog trækkes tilbage i England efter massive muslimske trusler mod forlaget. Forlaget undskylder og smider hele oplaget i papirmøllen.

1997 Paul Fregosis forlag i England trues til at trække udgivelsen af den videnskabelige bog "Jihad" tilbage. Ingen engelske forlag tør nu tage den.

1997 Nu slagtes mere end 95% af al fjerkræ i Danmark efter islamiske regler. Kødet velsignes i Allahs navn.

Slagteriet i Slagelse slagter nu køer, der ikke bedøves før halsnittet for at følge islamiske religion og

kultur.

1998 Efter massivt muslimsk pres afskediger Odense kommune to lærere, fordi de aktivt er imod, at elever bærer islamiske tørklæder i undervisningen.

1998 Efter voldsomt islamisk pres trækkes forfatteren Kåre Bluitgens bog "Nye danskere" tilbage i 14 dage af forlaget Gyldendal.

1998 Muslimsk retssag mod AMU-centeret i Kolding.

1998 Skolelederen på Manaru Huda skolen i Købehavn er nød til at gå under jorden, da ledelsen af den dansk libanesiske organisation AICP, hvis leder er sheik Husam Qaraqirah fra Beirut i Libanon, vil slå ham ihjel. Sheiken, der bestyrer 400 muslimske friskoler, lader et tæskehold ankomme fra Sverige.

1998-2001 De fleste bedemænd fjerner korsene fra deres biler pga. af muslimske begravelser.

Korsene søges fjernet eller gjort mobile i flere sygehuskapeller.

1998 Millionbelønningen til den, som slår forfatteren Salman Rushdi ihjel, forhøjes klækkeligt.

1998 Skoleinspektør Ryman Rasmussen opgiver og forlader Dalumskolen i Odense efter mordtrusler og chikaner og vold fra muslimer. Både han og hans familie trues på livet af muslimske forældre pga. af hans afvisning af muslimske krav om særbehandling.

1998-99 antallet af gruppevoldtægter mod svenske piger og kvinder når i Stokholms amt op på 75 anmeldelser.

1999 I Tyskland bliver lederen af Kalifahstat Metin Kaplan arresteret efter at han i en fatwa har udstedt en

dødsdom mod Ibrahim Sofu i Berlin, som kort efter blev skudt i Tyskland (maj 1997).

1999 Pakistanske muslimer i Labour presser igennem, at julen ikke må hedde Christmas i Birmingham men Vinterfestival. Offentlig kristen juleudsmykning forbydes. Uro og kontraordre efter et år.

2000 Aminah T. Echammari fra Islamisk Studiebogsamling og bestyrelsesmedlem i Islamisk- kristent Studiecenter søger at få censureret bogen "Islam integration eller....".

Muslimsk koranoversætter truer forlag, hvis ikke bogen "Islam i Norden" trækkes tilbage.

1998-2000 Over 20 iranske digtere og forfattere myrdes eller forsvinder.

2000 Muslimer af den yderliggående islamiske bevægelse Mille Görüs får ved Berlins højesteret ret til at deres imamer må undervise i religion på Berlins kommunale skoler. Muslimer får samme ret i delstaten Hessen i Tyskland.

2000 Antallet af gruppevoldtægter af muslimske mænd mod herboende når et antal i Sverige og Holland, som er højere end i afrikanske og asiatiske storbyer.

2000 Aviser udbringes ikke mere i visse områder af Vollsmose.

2000 Det danske varehus Magasin taber den såkaldte "tørklædesag" anlagt af en muslimsk praktikant og dokumentationscenteret for racisme. Magasin dømmes til at betale en bod på 10.000 kr. til pigen.

Postvæsenet og DSB designer muslimske uniformer med tørklæder.

2000 Esbjerg kommune taber den såkaldte "badesag". Muslimer får særrettigheder ved badning.

2000 Boligselskab i Åbyhøj, I Århus udsætter julefesten til februar måned pga. af den muslimske Ramadan

2001 (Foråret)Ved demonstrationer i Odense og København ser man for første gang dusinvis af det islamiske krigsflag.

2001 Brandbombeanslag mod det medicinske institut for genforskning i Århus. Ledsagende breve tyder på erklæret hellig krig med genforskning fortæller professor Johannes Ågård. Instituttet udbrænder.

2001 "Organisationen af pakistanske studerende og akademikere" (OPSA) planlægger hackingangreb mod hjemmesider og anmeldes.

2001 Lærere ved to folkeskoler i Odense går i strejke pga. af de umulige forhold og psykisk terror, som mange lærere udsættes for især fra det muslimske miljø.

2001 Ved et møde i Landstingssalen på Christiansborg anbefales det at mord, voldtægter og andre forbrydelsers straframme nedsættes, hvis den kriminelle har begået det som et led i dennes kulturelle baggrund. Der henvises til to højesteretsdomme i henholdsvis Danmark og Norge, hvor man har nedsat straffen for at dræbe kvinder, som var falden fra troen og opførte sig uislamisk. Man mente, at mordene var sket efter kulturelt pres fra omgivelserne.

2001 (Forsommeren)Ved flere skoler siger skoleinspektører, at danske piger og kvinder bør klæde sig anderledes.

2001 Det anslås af "Station 2", at der nu alene i Vollsmoseområdet kan registreres 100 voldtægter og gruppevoldtægter begået af unge med muslimsk baggrund mod danske piger og kvinder. De fleste kvinder tør ikke anmelde det pga. af massive trusler. De voldtagne karakteriseres af gerningsmændene og deres familier som "danske ludere". Mange må flygte fra byen. Kvinder med tørklæde karakteriseres som rene.

2001 Sommeren afstedkommer omfattende gadekampe mellem muslimer og englændere i mindst 4-5 engelske byer. Der ødelægges for et milliardbeløb.

2001 Pædagoger i Vollsmose beder om politibeskyttelse.

2001 (august) Tre skoleinspektører og en forældrerådsformand protesterer mod udviklingen og advarer danske børn mod at gå med kors om halsen i skolerne på Nørrebro. Det er blevet for farligt og man har svært ved at beskytte dem.

2001 (september) Det foreslås af lærerforeningens pædagogiske råd, at faget kristendom ændres pga. af muslimerne, så der allerede fra 1.klasse også undervises i islam. Det forslås, at muslimske helligdage skal følges i folkeskoler, hvor der er også er muslimske børn.

2001 (september) Firmaet IKEA renser sin personalepolitik for danske og kristne traditioner som ikke alle ansatte ønsker. IKEA har nogle få procent muslimer som ansatte. IKEA har også været foregangsmand for indførelsen og brugen af islamiske tørklæder i firmaet. Julefester, juletræer og julegaver forsvinder. De ansatte får en gave på et andet tidspunkt. "Vi vil være arbejdsplads for de mange, og så kan vi ikke have traditioner, der kun er for nogle", siger Peter Høgsted, administrerende direktør for Ikea Danmark. "Vi vil måske indføre en internationale kulturdag, hvor alle fortæller om deres kultur eller en `personalets dag´". Torben Møller-Hansen, direktør i foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet udtrykker sin begejstring for IKEAs politik (VAF 25.9.2001).

Det er helt i tråd med de islamiske krav. For eks. skriver Aminah Echammari i bladet “Islam- fred og harmoni” nr.4. 91: at hvis en kristen kvinde gifter sig med en muslimsk mand, skal de overholde muslimsk lovgivning, derfor er en hver form for juleskikke forbudt både for hende selv og børnene, og børnene skal alene opdrages muslimsk efter den muslimske lovgivning: "Dette er en regel, der ganske enkelt ikke kan laves om på! Man skal forklare familien, at de ikke skal overdænge ens børn med julekalendere og give julegaver”... Børnene må ikke påvirkes af adventskranse, og julepynt, der må ikke klippes engle. Således klippes alle billeder af engle, svin og aber ud af danske skolebøger i nogle danske koranskoler. ”Det burde være ganske utænkelig at overtage skikken med et juletræ” (“Islam, fred og harmoni”, nr.4. 1991 s.47). ”Tag ikke kritikløst nye skikke til jer. Tro ikke at I bliver lettere integreret i det danske samfund, hvis I blindt følger jeres naboers skikke og lader jer lokke væk fra jeres egne traditioner og kultur”(samme, s.45). “Hvis vi begynder at fejre kristne højtider i vore hjem, vil vi gøre vore børn forvirrede og rodløse. Og det er netop det, vi skal undgå”(samme, s.46). Af samme grund forbydes det, at børnene må deltage i fødselsdagsfester i klassen, eller at børnene selv fejrer fødselsdag, og inviterer børn hjem fra klassen.

“En ægteskabskontraktlig aftale om, at opdrage børn af en muslimsk far og en ikkemuslimsk mor i moderens religion, betragtes som ugyldig af muslimske domstole. Faderen skal sørge for, at opdrage barnet i islam. Modarbejdes han heri af sin jødiske eller kristne hustru, bør han skille sig fra hende for at sikre børnenes islamiske opdragelse. En ikkemuslimsk mor kan aldrig være legal værge for sine muslimske børn” skriver Amina E. fra bestyrelsen for Islamisk kristent studiecenter i bladet “Islam- Fred og harmoni” (nr. 4, 1991, s,31).

af Rolf Slot-Henriksen

http://www.islaminfo.dk/artikler.asp?PgID=207